mandag den 19. november 2012

The Personal Totem Pole Process, igen

Det går op for mig denne formiddag, at jeg (også) høstede inspiration under kurset 'Harvest Your Power' i går. In Spire... og ikke alene gennem mødet med Steve og mine dyr, men også gennem mødet med øvrige deltagere og gennem 'sharing' - og de spørgsmål og kommentarer, jeg har mødt efterfølgende.
Og jeg har høstet mental energi - herligt.
En kommentar har affødt lidt tanker om sammenfald mellem SA-coaching (systemisk anerkendende coaching) og de metoder, jeg har mødt i weekenden - og et væsentlig sammenfald er, at det er den enkelte, som har løsningen. I coaching er det væsentligste arbejdsredskab at lytte og spørge ud fra en overbevisning om, at svaret har fokuspersonen selv.
Således også, når Steve bruger deep imagination som terapeutisk redskab. Og jeg vil give et eksempel: En kvinde, en veninde af mig, var åben for 'sharing' af sine oplevelser/erfaringer. Og hun fortalte Steve (og os andre) om en oplevelse, som havde berørt hende dybt, og som havde gjort hende forvirret, så nu spurgte hun Steve. Hun sagde: 'Jeg spurgte Karen i frokostpausen, om jeg mon skulle pakke den pakke op, som min ørn havde rakt mig' - og hun beskrev pakken igen - hvortil Steve svarede: 'Don't ask Karen (med et venligt nik til mig) - ask the eagle'. Og efter en stund: 'Are you ready to close your eyes and ask uour eagle?' Tid, tid og atter tid. Og kvinden lukkede sine øjne og fik svaret af ørnen, at hun skulle gemme pakken nu. 'Okay. Are you allright now?' etc. Tid. tid.
Vi har svarene i os selv. I coaching er tid og nærvær også fundamentet for opdagelse og udvikling af egne ressourcer.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar