lørdag den 18. december 2010

I mål!

Jeg har lige sammen med fru Frandsen afsluttet et års arbejde med undervisning af ansatte og brugere i Socialpsykiatrien i Høje-Taastrup Kommune. 'Den Værdsættende Samtale', kaldte vi kurserne. Den titel har jeg arvet fra nu afdøde Tom Andersen, som fandt frem til den efter at have arbejdet med systemisk, anerkendende kommunikation i herre mange år. 'Hverdagscoaching' kunne det lige så godt have heddet. Eller AI. Men nogle vil måske tro, det handler om Artificial Intelligence i stedet for Appreciative Inquiry - og dén misforståelse ville være lidt ærgrelig,
Ca. 100 mennesker + Birgitte og mig har investeret energi og arbejdsglæde i hverdagscoaching, 8 hold ialt, gennem 2010. Og ikke mindst jeg har lært utrolig meget. Jeg har blandt andet lært, at dét, mennesker tager til sig - og med sig - er dét, vi kalder coach-pyramiden, fundamentet for den værdsættende samtale: NÆRVÆR- LYTTEN - SPØRGEN. Og vi har eksperimenteret. Lagt asfalt, mens vi kører. Lagt nodepapiret på hylden og spillet efter gehør. F.eks. har der været brug for at udvikle på dét at 'reframe'. Sætte ind i en ny ramme. Lede efter ressourcer i stedet for fejl, løsninger i stedet for problemer, muligheder fremfor begrænsninger, styrkende overbevisninger fremfor hæmmende. Reframing kan åbne nye muligheder i en fastlåst kommunikationsform. Det kan da godt være, det er sandt, at glasset er halvt tomt - og det kan være lige så sandt, at det er halvt fyldt :o)
Kommer til at tænke på historien om de to koner oppe i Norge, som boede i hver sit hus - det var en meget streng vinter. Hver kone have en hel fårekølle på loftet. Den ene kone gik hver dag op og sagde til sig selv, mens hun skar sig en skive: 'I dag nøjes jeg med det dårligste stykke'. Den anden kone gjorde det samme, skar sig dagligt en skive og sagde til sig selv: 'I dag tager jeg det bedste stykke' Da vinteren var ovre, og foråret piblede frem, havde den ene kone hele vinteren igennem, hver eneste dag, kun fået det dårligste stykke, mens den anden hver eneste dag gennem hele den strenge vinter havde fået det bedste stykke.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar